HARTKORNSVEJ – DRAGØRS GRØNNE KORRIDOR

Strategi for udvikling af Dragørs grønne korridor, Hartkornsvej, udarbejdet for Dragør kommune.

Hartkornsvej er med tiden blevet stamvejen i de boligkvarterer, som Store Magleby Kommune udlagde jord til i begyndelsen af 1970’erne. Det må forventes, at det er på samme tidspunkt at egetræerne langs vejen er blevet udplantet – hvilket betyder at træernes alder er omkring 50 år.

Egetræerne langs Hartkornsvej giver vejen sit karakteristiske grønne udtryk og skaber en identitet for området.
Træerne placering har ikke en ensartet rytme som ellers kendetegner en allés struktur, men træerne står mere sporadisk og skaber, langs de ca. 2,5 km, en slags grøn korridor. Dette betyder at egetræerne nogle steder står tæt, mens de andre steder står mere adspredt.

Overordnet set fremstår den grønne korridor flot og sammenhængende, med kun enkelte ”huller” hvor der gennem tiden er fjernet træer, uden at der efterfølgende er blevet genplantet nye.
De steder hvor der er for stor afstand mellem egetræerne, opleves korridoren for åben og man mister fornemmelsen af den omsluttelighed som eller kendetegner vejens forløb.
Andre steder er egetræerne blevet for store, eller har vokset sig skævt og læner sig nu ind over borgernes opholdsarealer. Her står træerne med kort nok afstand til at det vil give mening at fælde et til flere træer, uden at gå på kompromis med det samlede udtryk.
I disse situationer er det er muligt at tilgodeses borgernes ønske om lys og samtidigt skabe bedre vækstvilkår for træerne.

Derfor bør en strategi for plejen og den fremtidige udviklingen af Hartkornsvej, være en strategi som detaljeret anskuer hvorledes de enkelte områder langs vejen fremstår, samt hvilke specifikke behov som er opstået gennem tiden.

Eksempel på udtynding.

Eksisterende forhold
Ved rækkehusene i den nordlige del af Hartkornsvej er det opstået et ønske om udtynding.
Egetræerne står vest for private udendørs opholdsartealer og beboerne vil gerne have mere lys.

Eksempel på fremtidige forhold
Det bør grundigt overvejes om det er værd at fjerne
store sunde egetræer.
Hvis der selekteres og det besluttes at der skal tyndes ud, som i eksemplet her, er det vigtigt at bevare træerne på hjørnerne, hvor sidegader møder Hartkornsvej.
Hjørnetræerne udfylder hullet ved sidegaderne og kan anskues fra flere sider
Sammen med de to hjørnetræer, forsåles det at bevare yderligere det træ som står centralt placeret på denne del af strækningen. Herigennem kan udtrykket af den grønne korridor bevares og beboernes ønske om mere lys kan imødekommes.

Eksempel på tilplantning.

Eksisterende forhold
Ved etagebyggeriet i den østlige del, lige før Dragør lund, er der ligeledes opstået en strækning uden egetræer, som får korridoren til at virke usammenhængende.

Eksempel på fremtidige forhold
Her kan der med fordel plantes egetræer i samme linje som de eksisterende.
I en eventuel borgerinddragelse kan det diskuteres hvor mange træer der bør plantes for både, at opretholde korridoren, men på samme tid at lade nok lyd slippe igennem til de private opholdsarealer ved foden af etageejendommen.

Eksempel på tilplantning.

Eksisterende forhold
Dragør lund ligger som et bindeled mellem den nord-sydlig gående strækning og den øst-vest gående strækning, som tilsammen udgør Hartkornsvej.
Lunden er tæt og frodig, men er trukket tilbage fra vejen, hvor et 10 meter bredt areal af plænegræs ligger øde hen.
Overfor lunden opleves en lang strækning som ligeledes er foruden de vigtige egetræer.
I sammenspil får disse to problemstillinger vejstrækningen i den nord-syd gående del af lunden til at virke øde og ude af skala.

Eksempel på fremtidige forhold
Ved at etablere egetræer på begge sider af Hartkornsvej langs denne øde strækning sammenkobles den øst-vestgående del af Hartkornsvej sammen med den nord-sydgående og der skabes sammenhæng igennem hele vejforløbet.
Det er vigtigt at egetræerne også her er opstammede, så forbipasserende kan fornemme den bagvedliggende tætte og frodige lund.

Eksempel på tilplantning.

Eksisterende forhold
På et hjørne i mødet mellem en sidevej og Hartkornsvej, i den syd-vest gående strækning er der efter planen etableret et egetræ. Egetræet er dog ”trukket” tilbage fra vejen og hjælper ikke effektivt med at opretholde korridoren.

Eksempel på fremtidige forhold
Man kunne med fordel supplere med et egetræ i linje med de andre egetræer som står langs vejen.
Det er her også vigtigt at egetræet er opstammet, så der er fuldt udsyn under kronen og trafiksikkerheden ikke kompromiteres.

Eksempel på tilplantning.

Eksisterende forhold
På flere strækninger langs den øst-vest gående del af Hartkornsvej mangler der egetræer. Dette får den grønne korridor til at virke ufulendt.
Da træerne står nord for de private grunde, kan lyset ikke være en god årsag til ikke at etablere nye træer her.

Eksempel på fremtidige forhold
Hvis der skal plantes egetræer som følger den oprindelige plan for Hartkornsvej, ville resultatet når træerne er groet til, så således ud.

Eksempel på udtynding.

Eksisterende forhold.
Centralt placeret i vejforløbet for Hartkornsvej fremstår trærækkerne tætte og skaber et omsluttende udtryk.

Eksempel på maksimal udtynding
Ved at fjerne hvert andet træ bibeholdes rytmen og der åbnes op for lys.
Dette er på bekostning af at korridoren i en årrække vil fremstå delvis tom
Hjørnetræer bevares, da de udfylder hullet ved sidegaderne og kan anskues fra flere sider.