SDR. OMME – NYT LUKKET FÆNGSEL
Bara Land har som underrådgiver til Alex Poulsen Arkitekter, tegnet udearealerne til det nye lukkede fængsel ved det eksisterende Sdr Omme Statsfængsel. Her skal være plads til 200 indsatte.
Vi har i løbet af de sidste par år indgået i et tæt samarbejde med APA og Vibing for at tilvejebringe et moderne fængsel i campus stil. Det har været en udfordrende og spændende proces hvor den landskabelige praktik og æstetik har skulle finde vej langs de mange regler og sikkerhedskrav som, med god grund, ligger som grundlag i udarbejdelsen af et fængsel i Danmark.
Når fængslet står klar til brug, i 2025, vil det være Danmarks største fængsel for afsonere.
Projektområdet for det fremtidige lukkede fængsel strækker sig over 19ha.
Projektet er under udførsel og forventes at stå færdigt i 2025.
Bygherre: Kriminalforsorgen
Hovedrådgiver (arkitekt): Alex Poulesen Arkitekter
Ingeniør: Viborg Ingeniørene
Sikringsrådgivere: COWI / Rambøll
Når det nye lukkede afsnit bliver taget i brug om et par år, bliver Sdr. Omme fængsel det største fængsel i Danmark målt på kapacitet. Det nye lukkede afsnit tilfører ca. 20.000 kvm byggeri med tilhørende udearealer.
Det nye lukkede afsnit udgør i sig selv et fuldt funktionelt fængsel og omfatter en portbygning med ankomst, besøg sundhedsafsnit og varemodtagelse, tre belægsbygninger, beskæftigelses- og undervisningsbygninger, idræts- og fritidsfaciliteter samt diverse supportfunktioner.
Fængslet er designet ud fra flere parametre, der tilsammen skal sikre en driftsoptimal institution, som tilgodeser både arbejdsmiljø, personalenormering og de indsattes trivsel. Konstruktionsmetoder er fastlagt under nøje hensyntagen til Kriminalforsorgens sikkerhedskrav og krav om at begrænse drifts- og vedligeholdelsesomkostninger mest muligt.
Bæredygtighedstiltag er implementeret i samarbejde med bygherren, og tager afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse. Der er i den forbindelse arbejdet med en række miljøvenlige tiltag hvoraf svanemærkede materialer, energibesparende anlæg, kontrol af ressourcespild på byggepladsen er særligt nævneværdige. Derudover er der arbejdet med LCA-beregninger af tre forskellige bygningstypologier, hvilket har ført til, at der – hvor muligt i forhold til sikkerhedskrav – er anvendt materialer med mindre CO2 belastning end alternativerne.
- Flow 2. Brand 3. Brugergrupper
Koncept for beplantning mellem gårdtursrum.